Motorcykelliv

I 2008 besluttede jeg mig for at tage et motorcykelkørekort og købe mig en motorcykel.

Jeg havde på det tidspunkt siddet bag på Ib i omkring 4 år, og efterhånden fået smag for følelsen af acceleration og luften i håret. På det tidspunkt kørte Ib på en Suzuki Bandit 600.

Jeg fyldte 39 det år, og jeg besluttede mig for at nu skulle det være. Jeg tænkte, at mange ville få den opfattelse at det var paniktid, 40 – fed – og færdig, hvis jeg gjorde det året efter, og det handlede ikke om panik, men om en drøm som skulle gå i opfyldelse. Og nu havde jeg muligheden.

Jeg har siden ungdomsårene været interesseret i MC men aldrig rigtig talt om det, bl.a. fordi det ikke var særlig velanset hjemme hos mine forældre, at køre på MC. Det hang måske sammen med, at en af mine fætre kørte sig halvt fordærvet som ung på motorcykel. Han kom sig helt, men alligevel så hang den i luften hos de gamle.

Jeg tog kørekortet uden problemer på trods af den fremskredne alder, og jeg havde ikke fortalt andre end mine børn og kæresten at jeg ville tage det. Det største problem omkring det kørekort var, at jeg har korte ben, og havde derfor svært ved at nå jorden på de fleste motorcykler. Det gav visse udfordringer når jeg holdt stille ved kryds osv. men jeg bestod i første huk.

Min første MC

Jeg købte min første MC, en Yamaha XV500 – den svarer i store træk til en Virago, hos Helle, som efterfølgende bliver en super god veninde. Det passer ikke når man siger at man ikke kan købe venner, det kan man godt. Man kan i hvert fald handle sig frem til dem.

Min første MC – Yamaha XV500 fra 1988

Efter veloverstået køreprøve, kørte Ib og jeg ud til de gamle. Nu var det tid at løfte sløret for den nye fritidsinteresse. Vi parkerede udenfor på gaden, og gik ind til dem i MC tøj. Det er de jo vant til at se os i, så det studsede de ikke over. Jeg sagde at jeg havde noget jeg skulle vise dem udenfor, og da min far fik øje på min MC, så stoppede han op og sagde ”Ja, var du kommet i en helikopter, så havde jeg været mindre overrasket”. De er efterhånden ikke så tydelige i deres modstand over min MC, men nu har de også haft nogle år at vænne sig til det i. De ved vi kører så pænt som muligt.

Min nye MC

Det antal km vi kører de følgende år svinger lidt, men i 2013 kører Ib og jeg en tur op til Mou ved Limfjordens sydlige kyst hvor mine forældre har sommerhus. Der er omkring 275 km fra Odense og den tur gav os mod på mere, så i løbet af vinteren bliver vi enige om, at i 2014 vil vi køre til Møns Klint på MC, for der havde jeg aldrig været. Det mente vi nok vi kunne klare.

Nu gik Ib så i tankebox, dog uden at fortælle mig hvad han pønsede på. Han syntes egentligt at det var lidt ”synd” for mig, at jeg kørte på så lille en maskine når han nu triller rundt på en stor, lækker BMW K1600GTL og han begyndte at undersøge hvad der var af maskiner til en lavbenet dame som mig. Han ville helst have jeg skulle have en BMW for ’Ordnung must sein’. Der er bare ikke ret meget BMW til lave ben.

Ib med hans MC

I løbet af vinteren får MP Motorcykler i Odense så en R1200C hjem (en MC magen til den James Bond kører på i filmen Tomorrow never dies), og Ib reservere den, stadig uden at have talt med mig om det. På vej i byen en aften, kommer vi til at tale om motorcykler, og Ib foreslår at jeg får mig en ny (anden). Jeg slår mig i tøjret, for hvad skulle jeg dog med en ny, når nu jeg har en ganske fin og glimragende én af slagsen. Han mener dog at jeg i det mindste kunne tage med over og kigge på den, for når han nu gerne vil give mig den i gave, så kunne jeg vel godt bare kigge. Jeg blev pænt overrasket. Det var ikke engang min fødselsdag, men sådan er Ib. Manden i mit liv.

Vi tager over og kigger, og den står tæt sammen med andre, og jeg formår ikke engang at rejse den op. Jeg var faktisk lidt bange for den da jeg så den første gang, for den er ret stor og potent for en lille Q som mig.

Vi får den trukket ud, jeg kommer op på den, og kører min første tur. Så var jeg solgt. Allerede inden jeg kom ud af indkørslen kunne jeg mærke den store forskel på Yamaha’en og BMW’en. Tyngdepunktet ligger helt anderledes på denne, så den ligger rigtig god på vejen. Super godt. Så selvom den er meget større end den gamle MC, så er den også bare det federe.

MC ferier – på vores måde

Vi kørte ikke kun til Møns Klint den sommer. Vi tog lige en tur til det nordlige Tyskland også. En tur på godt 1.000 km.

I 2015 kørte vi op langs den svenske vestkyst, op til Oslo, og ned langs den norske østkyst. En tur på ca. 1.500 km.

Et sted i Sverige 2016

I 2016 tog vi en noget længere tur. Den tur er dokumenteret på vores YouTube kanal, Bobby og venner, og var omkring 2.800 km lang. Op i Sverige, op til Idre, over til Stockholm og ned langs den svenske østkyst, ned til Ystad og vi endte i Malmø. Vi brugte omkring 15 dage på turen.

Turen 2017 gik syd på. Vi startede med at køre mod Harzen hvor vi skulle holde ferie i et par dage med familien, og så skulle vi videre mod Østrig. Det skal jo prøves. At køre i bjerge, hårnålesving og natur i stor stil. Turen blev på 3.000 km. Vi kørte ned gennem Tyskland, rundt i Østrig, tværs igennem Tjekkiet, en tur forbi Berlin og hjem. En fantastisk tur, som vi sent glemmer. Denne tur er også foreviget på Bobby og venner. Østrig er 1 stort køreteknisk anlæg, og man er mange erfaringer rigere når man komme hjem.

MC tur Østrig 2017
Essensen af vores tur til Østrig. Panoramaudsigt og ro. Vild oplevelse!

Turen 2018 er planlagt til at gå til Norge. Vi tager et kig på det sydlige Norge, langs kysten op til Stavanger, Preikestolen og selvfølgelig de 27 hårnålesving ved Lysebotn. Herefter planlægger vi at køre videre nord på, op til Sognefjorden, og hen langs den. Derefter nedad igen. Nu må vi se. Det kommer lidt an på vejret og helbredet.

Sådan gør vi

Vi sover ikke i telt på noget tidspunkt, vi bor på hoteller eller pensionater. Vi er kommet i komfort alderen, og gider ikke luftmadrasser og slet ikke liggeunderlag.

Vi booker gennem Booking.com og det virker. Vi booker et par dage forud, når vi kan se hvor langt vi er nået, og fundet ud af hvad vi vil se i området.

Vi forsøger at lave en film for hver dag, og så uploader vi den på YouTube, lidt som en dagbog.

Bobby sendes på arbejde, så vi har lidt optagelser til dagens film

Skal vi forbi en hovedstad som vi gerne vil ind og kigge nærmere på, så finder vi som regel et hotel i udkanten af byen og tager offentlig transport til centrum. Så tager vi 2 overnatninger på det hotel og bruger det som hviledag fra MC når vi tager ind til byen. Vi bruger Google maps til at finde ud af i hvilket område vi gerne vil bo, og så booking.com til at booke.

Vi kører mellem 150-300 km pr. dag, for vi kan ikke holde til mere. Vi kører ikke motorvej med mindre vi er nødt til det. For os er det selve køreturen som er det vigtige. På turen til Østrig i 2017 fik vi en af dagene kørt 373 km og det var klart for langt. Det var endda ikke i bjergene, kun lidt af det var i bjerge, men vi var meget trætte da vi nåede frem, og måske også FOR trætte. Men det gik. De dage vi kørte i bjerge var 250 km også langt, men man må prøve sig frem. Måske kan du bedre holde til det end vi kan.

Der indtages en velfortjent kop kaffe

Vi kommer ofte frem til overnatningsbyerne hen på eftermiddagen, og så er det lige meget at butikkerne er på vej til at lukke, for det giver os meget bedre plads til at gå rundt og se byen i fred og ro.

Vi oplever ofte at hoteller gør lidt ekstra for os på MC. De hjælper gerne med at finde en plads hvor vi kan parkere, om det så skal være omme i deres baggård. Vi bliver altid modtaget pænt.

Typen på MC-ferie?

Havde nogen sagt for år tilbage, at jeg ville være typen på, at ligge og kører sommerferie på MC, så havde jeg tænkt at vedkomne måtte være sindssyg. Men hvordan er typen lige? Jeg tror (ved) at det er alle slags mennesker som finder ro og glæde i den slags ferier. Vi gør det på hver vores måde, og man skal naturligvis bare finde den måde man selv bedst kan lide det på.

Vi elsker det. Simpelthen. Intet mindre kan beskrive det. Vi er bare os to. Vi har samtaleanlæg så vi kan tale sammen undervejs, og vi deler disse oplevelser. Da vi kom hjem fra turen i 2016 var vi helt euforiske. Helt høje. Vi havde en følelse af ferie som sad i kroppen helt hen i efteråret. Simpelthen den bedste ferie nogensinde.

Vores udstyr

Tøjet – Vi kører på BMW begge to, og vores tøj er også fra BMW. Tøjet er Atlantis 4 og 5, og det holder os tørt, selv når det står ned i stænger. Det er læder tøj. Det er varmt, men det beskytter godt, og så lever vi med varmen.

Under vores MC tøj har vi fundet ud af, at det er rigtig smart at have fitness tøj på. Det fjerner sveden fra kroppen, og tørrer super hurtigt når vi tager lædertøjet af. Det mest smarte er, at selvom vi har kørt rundt en hel dag og har kampsvedt, så lugter vi aldrig af sved.

Fitness tøj fylder ikke ret meget i forhold til t-shirts af bomuld, og når man har meget begrænset med plads til tøj, så er det en stor fordel. Vi har nemt 14 t-shirts med til turen hver, men man kan også vælge at vaske undervejs, og så tørrer det jo hurtigt når det er fitness tøj.

Hjelmene – Hjelmene er BMWs System 6 hjelme. Vi har samtaleanlæg, så vi kan tale sammen. Det er rigtig godt, så kan man hjælpe hinanden i trafikken, og man kan dele oplevelserne.

Holderen oven på hjelmen til GoPro er hjemmelavet af Ib. Den er lavet, så den hurtig kan tages af og monteres på den anden hjelm.

Sikkerhed – Vi sætter sikkerheden højt, så hjelmene er gule og vi kører med gule veste. Det er ikke fordi vi syntes det er super fedt at køre rundt og ligne et par brumbasser, men det er ikke en mode-konkurrence, det kan handle om overlevelse, så på med de gule veste derude.

Gadgets – Vores drone ’Bobby’ står i en vandtæt kuffert på Ibs passager sæde i et beslag som han selv har lavet. Det samme med den lille kuffert til kikkerterne, GoPro osv. når det ikke bruges. Det er nemt at komme til, skal ikke tages af, for at åbne og tage Bobby eller kikkerterne ud. Det er vigtigt, at det er nemt at komme til, for ellers får man det ikke brugt.

Bobbys kuffert

Der ud over har vi folde-ud-stole med og en dypkoger til at varme kaffevandet med.

Der slappes lidt af før turen fortsættes

Vi har forresten også et stort myggenet med som kan foldes ud over en dobbelt seng, men heldigvis har vi ikke haft det i brug endnu. Vi bliver ved med at tage det med, selvom det fylder lidt, for måske er det lidt som med paraplyer: Så længe du har det med, får du ikke brug for det.

Ib tester myggenettet

Hvor har vi hvad?

Den store topboks som Ib kører med, er tom når vi kører, så vi kan lægge hjelmene der i når vi stopper. Hvis vi skal have vores jakker af ved en pause, så lægger vi jakkerne i topboksen, og hjelmene bliver låst fast med en wire. Hans sidetasker indeholder en kuffert i hver side, hvor vi har vores tøj.

Bag på min MC har vi en gul, vandtæt sæk, som indeholder toilettaske, vasketøj og myggenet. Der i kan vi desuden lægge vores bukser hvis vi skal have dem af når vi kommer frem til en by. Den kan også spændes fast med en wire hvis vi føler for det.

Mine sidetasker er ikke så rummelige, så de bliver brugt til termoflaske, folde-ud-stole, tæppe, desinfektion (hvis man skal, så skal man, også når man er ude i naturen uden adgang til toilet. Så er det rart lige at kunne spritte hænderne af), kondisko, toiletpapir osv.

Overvejer du det?

Har du overvejelser om det kunne være for dig, at køre lange ture på MC, så er der kun en måde at finde ud af det på. Prøv det.

Træn lidt inden din første tur. Vi kører små ture på 100 km frem og igen tilbage som træningsture. Det er hårdt arbejde at køre lange ture på MC, så træningsture giver dig en idé om du har et sted på kroppen du lige skal have styrketrænet lidt.

Vi oplevede det første år, at særligt punktet mellem skulderbladene bliver træt, så det er et af de steder vi er opmærksomme på at styrketræne.

Vi styrketræner hele året, for det er vigtigt at holde sig i form, og så gør det, det nemmere at køre MC. Det er jo også en god gulerod at have de dage man ikke rigtig orker at tage af sted til fitness.

Start med en ikke alt for lang tur den første gang du så kører på ferie. Det kan sagtens blive inden for Danmarks grænser. Der er mange smukke steder i DK, og skulle noget gå galt, så kan du tale sproget.

Både Sverige, Norge og Tyskland er dejlige lande at køre i. Særligt i Sverige og Norge kan du nemt kører på veje i en rum tid og være de eneste der er. Det er ret hyggeligt. Google dig frem til gode steder at køre hen. Der er SÅ mange muligheder, og rigtig mange MC’er som os, er flinke til at skrive om det på blogs eller hjemmesider.

Vi kører ikke i store grupper, vi er kun os to, men der er mange som arrangere kortere og længere ture, både i DK og i udlandet, så find evt. en gruppe at koble dig på hvis du ikke har lyst til at køre alene, eller kun være et par stykker.

Held og lykke og god tur hvis du kører på tur.

Har du spørgsmål, så skriv til mig fra kontakt-siden.